-
Cykler i sommerhusområder
Posted on March 26th, 2010 No commentsNogle få kilometer fra det sommerhusområde, hvor vi har et sommerhus, ligger der en cykelforretning i udkanten af byen. Den cykelhandler har været meget opmærksom på det potentiale, som følger med sommerhusområdet, som er ret stort. Derfor er det ikke kun cykler, der forhandles i forretningen, men stort set alle former for kørende materiel, som kan tænkes at appellere til netop sommerhusbeboere.
Der er også motoriserede køretøjer som pocketbike og ATV, altså de firehjulede små motorcykler. Dem er der god afsætning af i sommerhalvåret, og de sætter deres præg på de fri arealer, der hører til sommerhusudstykningen.
Men også forretningens traditionelle varesortiment, nemlig cykler, er der godt salg i. Det gælder især foldecykler, for dem kan sommerhusgæsterne nemmere transportere hjem i en almindelig bil.
Mange unge forlyster sig med et waveboard – afløseren for det traditionelle skateboard – så det har cykelforretningen også valgt at markedsføre. Det samme gælder el-løbehjul, som er blevet meget populære i vores sommerhusområde. Man ser også tit voksne komme kørende på et el løbehjul, når der for eksempel om morgenen skal hentes rundstykker hos den lille sommerkøbmand i området.
Forleden besøgte jeg forretningen og kunne konstatere, at man nu havde taget en helt ny varegruppe med ind i sortimentet, nemlig fjernstyret legetøj. Cykelhandleren fortalte mig, at der var godt salg i den slags, fordi de ældste af børnene ofte savnede noget nyt at fordrive tiden med.
Han var i øvrigt godt tilfreds, ham cykelhandleren, der havde svært ved at få armene ned, når han havde tømt sit kasseapparat om aftenen.
Leave a Reply

